Skærme på Næstved Fri Skole

På Næstved Fri Skole er vi meget opmærksomme på elevernes brug af skærme – primært computere, tablets og smartboards. Vi ser skærmene som et vigtigt redskab i undervisningen, men den primære brug af skærme skal altid give mening ud fra et læringsperspektiv. Vi ønsker ikke skærme for skærmenes skyld, men fordi de kan understøtte elevernes læring, kreativitet, samarbejde og adgang til viden. Vi ser ligeledes denne skærmpolitik som et værn om lærernes generelle metodefrihed.

Vi ønsker ikke at eleverne anvender deres computere til streaming, sociale medier, shopping, gaming mv. Skolens netværk begrænser brugen af platforme, der understøtter ovenstående.

Vi ønsker samtidig, at eleverne udvikler digital dannelse. De skal ikke blot lære at bruge teknologien, men også forstå den. Hvilken betydning har teknologien for vores måde at være sammen på? Hvordan påvirker algoritmer, sociale medier og digitale platforme vores opmærksomhed og vores valg? Og hvordan kan vi selv være med til at bestemme, hvornår teknologien skal fylde – og hvornår den ikke skal?

Vores skole er mobilfri. Det betyder, at mobiltelefonen og Smartwatch ikke er en del af elevernes skolehverdag. Til gengæld arbejder vi bevidst med de digitale teknologier, der har en faglig og pædagogisk funktion. Der gælder særlige regler på skolen for mobiltelefoner og smartwatches.

Målet er ikke at skærme eleverne fra teknologien, men at lære dem at navigere klogt, kritisk og bevidst i en verden, hvor teknologien fylder stadig mere.

En skole med demokratiske processer, og opmærksomhed på særlige behov hos den enkelte elev

Åbningstider og anden kontakt

Kontor ringetider

Mandag: 8.15 – 14.30

Tirsdag:  8.15 – 14.30

Onsdag:  8.15 – 11.30

​Torsdag: 8.15 – 14.30

Fredag:    8.15 – 12.00

Bemærk at telefonen er lukket i skolens ferieperioder.

Skolens åbningstider:

Mandag til torsdag:

7:30 - 16:30

Fredag: 7:30 til 15:30

Næstved Fri Skole

Havrebjergvej 3

4700 Næstved

Rislev, Danmark - rutevejledning

Tlf.: 55 70 10 54

E-mail: kontor@naestvedfriskole.dk

​​CVR: 20995785