Billedkunst

Formål​

Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og innovative processer.

Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former.

Stk. 3. I faget billedkunst skal eleverne som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikle deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer.

Kompetencemål Billedekunst

​Efter 3/4. klasse - Efter Timeland

Billedfremstilling:

Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder.

Billedanalyse:

​Eleven kan samtale om egne og andres billeder.

Billedkommunikation:

Eleven kan kommunikere gennem billeder

​Efter 6. klasse - Efter Goplerne

Billedfremstilling:

Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering.

Billedanalyse:

​Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder

Billedkommunikation:

Eleven kan udtrykke idéer og betydninger visuelt.

Udviklingen i undervisningen​

De kreative fag er på Næstved Fri Skole en del af dagligdagen og spiller derudover en stor rolle i forbindelse med skolens traditioner. Billedkunst tilbydes som faste lektioner, åbent værksted og som løbende kurser. Billedkunstlokalet er åbent for alle typer for kreative aktiviteter.

Faget tilbydes som en del af særlige projekter og som hjælpefag i forbindelse med andre aktiviteter. Kurser rummende billedkunstfaglige aktiviteter tilbydes.

Håndarbejde tilbydes ligeledes løbende dels som særlige aktiviteter eventuelt i forbindelse med projekter dels løbende i perioder.

Hvert år afholdes der større arrangementer, hvor forskellige grupper af elever gennem kreative aktiviteter i showform viser, hvad de har arbejdet med. Arrangementerne stiller krav om mange former for praktisk musiske opgaver, der skal løses.

Indskolingen

​Fokus er på glæden ved og nydelsen ved at forholde sig kunstnerisk og legende til verden. Det vil sige, for eksempel at udforske hvad man kan med vidt forskellige materialer (f.eks. ler, papir, osv..), metoder (f.eks. cyanotype, akvarel, osv..) kroppens og fællesskabets forhold til processen (f.eks. lad os sammen forme en fisk, osv..). Det vil sige opmærksomhed om, hvorfor man bliver kunstner.

Vi går også i dybden med forskellige berømte og interessante kunstnere (f.eks. Matisse) i børnehøjde, lærer dem om deres teknikker, samt væsentlige forskelle på forskellige -ismer, for eksempel forskelle på impressionisme, ekspressionisme og abstrakt kunst.

Indskolingen

Vi leger med ideen om at lave en udstilling. Hvordan præsenterer man kunstneriske ideer. Vi tager på museer og ser på, hvordan kunst præsenteres.

Undervisningsplan

Junglen (0 – 1. klasse) & Timeland (2 – 3/4. klasse)

Billedfremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagttagelser
  • tegne og male med vægt på fortælling
  • anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning, grafik, maleri, collage og foto
  • anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i ler
  • anvende enkle farveblandinger
  • eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger
  • eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer
  • kende til enkle planer og rumlige former
  • deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt

Billedanalyse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler
  • undersøge og vurdere egne og andres billeder
  • genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder
  • anvende egne sanseoplevelser fra nærmiljøet i billedarbejdet
  • kende til forskellige billedmedier, herunder tegneserier, plakater, postkort og frimærker

Visuel kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • anvende billedet som et personligt meddelelsesmiddel
  • anvende visuelle udtryk i fælles projekter
  • anvende billeder fra forskellige medier herunder tegneserier, plakater og postkort
  • arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder bl.a. til selvfremstillede bøger
  • præsentere egne billeder først og fremmest for klassen, forældre eller ved arrangementer og udstillinger på skolen
  • bidrage med billed/skulpturelle udstillinger i nærmiljøet

Goplerne (4-7.klasse)

Billedfremstilling

Undervisningen på dette niveau. skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser
  • anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, grafik former, foto.
  • anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder
  • anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning
  • udtrykke sig i forskellige former for levende billeder, herunder brug af mobiltelefon og iPad.
  • anvende computerens billedskabende muligheder i relevante programmer
  • anvende mobilens kamera i forbindelse med billedarbejde, bl.a. som forlæg, illustration og dokumentation
  • anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder
  • arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast
  • eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding og bevægelse
  • eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer
  • skelne mellem og anvende forskellige billedformer, bl.a. plakater, logo og instruktionstegning
  • kombinere billedformer og udtryksformer, bl.a. statiske, levende og rumlige billeder samt tekst og lyd
  • anvende kunst, arkitektur og design bl.a. ved udformning af enkle modeller
  • hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser og i forskellige miljøer.
  • anvende og bruge kunst-billeder og fotos digitalt
  • fremstille billeder i samarbejde med andre.
  • Undervisningen på dette niveau skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
  • udtrykke sig i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde
  • anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde
  • anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve og komposition i billedarbejde
  • eksperimentere med billeder
  • vælge form i forhold til indhold i billedarbejde
  • udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk
  • bruge aspekter af kunst, arkitektur og design i billedarbejdet
  • bruge forskellige billedkulturer i billedarbejdet

Billedanalyse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • samtale om billeder
  • iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder anvender faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form
  • undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk
  • genkende og vurderer enkle stilarter og udtryksformer fra forskellige historiske og kulturelle perioder.
  • se forskel på forskellige kulturers billedformer

Visuel kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • anvende billedet som et personligt kommunikations- og meddelelsesmiddel
  • anvende egnet grafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, tekster og på skilte
  • udtrykke sig i forskellige billedformer, herunder maleri, tableau og udstillingsvindue
  • anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder
  • kommunikere idéer og budskaber i visuelle udtryk
  • præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt og ved udstillinger
  • deltage i kulturelle billedarrangementer på skolen og i nærmiljøet, f.eks. udsmykningsopgaver og medievirksomhed.

Billedkunst som valgfag (prøvefag)

Obligatorisk valgfag 7. og 8/9. klasse (praksisfag); se nedenstående kompetenceområder.​

Kompetenceområde - Valgfag - Billedefremstilling

​Eleven kan eksperimentere med udtryksformer, teknikker og materialer med vægt på tematisering.

Færdigheds- og vidensområder og -mål – Billedkunst - Valgfag

Udtryksformer:

​Eleven kan fremstille billeder med forskellige udtryksformer samt teknikker herunder digitale teknologier.

Eleven har viden om forskellige udtryksformer og teknikker herunder digitale teknologier​

Materialer:

Eleven kan udtrykke sig i et bredt udvalg af materialer.

Eleven har viden om et bredt udvalg af materialer.

Skitsere:

Eleven kan skitsere og beskrive en visuel proces fra ide til færdigt værk.

Eleven har viden om, hvordan man beskriver en visuel proces.

Eksperimentere:

Eleven kan på baggrund af afprøvninger og eksperimenter træffe begrundede valg i billedfremstillingen.

Eleven har viden om eksperimenterende arbejdsprocesser.

Kompetenceområde - Valgfag - Billedeanalyse

​Eleven kan analysere billeder fra forskellige tidsperioder, kulturer og medier med vægt på nutidige billedudtryk.

Færdigheds- og vidensområder og -mål – Billedkunst - Valgfag

Billedgenrer:​

Eleven kan udpege stil og genretræk fra kunsten og kulturens billeder fra forskellige tidsperioder

Eleven har viden om stil og genretræk fra forskellige tidsperioder og kulturer

Billedkomposition:

Eleven kan skelne mellem forskellige måder at komponere og layoute billedelementer på.

Eleven har viden om, hvilken betydning komposition og layout har for, hvordan billedudtrykket kan forstås af modtageren.

Billedfunktion:​

Eleven kan analysere visuelle fremstillinger med hensyn til funktion og formål.

Eleven har viden om, hvilke funktioner og formål et billede kan have.

Kompetenceområde - Valgfag - Billedekommunikation

​Eleven kan formidle egne projekter med visuelle udtryk.

Færdigheds- og vidensområder og -mål – Billedkunst - Valgfag

Visuel kommunikation:

Eleven kan planlægge og formidle et budskab med forståelse for afsender og modtagerforhold.

Eleven har viden om forskellige typer af afsender og modtagerforhold.

Præsentation:

Eleven kan reflektere over egne billedprocesser og iscenesætte formidlingen af et multimodalt projekt.

Eleven har viden om betydningen af billedemæssige valg og viden om faglige begreber

En skole med demokratiske processer, og opmærksomhed på særlige behov hos den enkelte elev

Åbningstider og anden kontakt

Kontor ringetider

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag:

8.15 – 14.30

Fredag: 8.15 – 12.00

Skolens åbningstider:

Mandag til torsdag:

7:30 - 16:30

Fredag: 7:30 til 15:30

Næstved Fri Skole

Havrebjergvej 3

4700 Næstved

Rislev, Danmark - rutevejledning

Tlf.: 55 70 10 54

E-mail: kontor@naestvedfriskole.dk

​​CVR: 20995785