Geografi

Formål

Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i geografi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Stk. 3. Eleverne skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Kompetencemål

Efter 9. klasse - Efter Ballonerne

Undersøgelse:

Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi.

Modellering:

Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi.

Perspektivering:

Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Kommunikation:

Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi.

Udviklingen i undervisningen

Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger:

Naturfagene geografi, biologi og fysik/kemi introduceres som fag allerede i indskolingsfasen, dels som en del af den faste undervisning, hvor eleverne gøres fortrolige med fagenes begreber og arbejdsmetoder, dels som tilvalg hvor eleverne har mulighed for at forfølge deres interesseområder. Vi har valgt ikke at kalde faget natur- og teknik som i den almindelige skole, da vi har erfaret, at eleverne er mere trygge ved at forholde sig til indholdet i naturfagene, når de allerede fra starten introduceres til de tre delområder.

Der arbejdes meget konkret med fagene:

i lokalområdet, med eksperimenter, undersøgelser af naturen og landskabet., så eleverne får konkrete fysiske oplevelser at knytte deres undren og faglige teorier på. Haven på Næstved fri økologisk havebiotop med lysthus, drivhus og flersædskifte.

Denne og skolens øvrige have og omgivelser inspirerer og tilgodeser, at skolens elever kan få konkrete oplevelser af naturfaglig art sammen med deres lærere. På mellemtrinnet tilbydes fagene i flere niveauer dels som målrettede værktøjsfag nomener kategorierne informationssøgning, opgaveskrivning, fremlæggelse. I tilrettelæggelsen skeles til slutmålene for fagen

Kompetenceområder

Undervisningen i geografi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik.

Undersøgelse

Kompetenceområdet undersøgelse omfatter fem færdigheds- og vidensområder:

Undersøgelser i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på undersøgelsesmetoder, validering af resultater, konklusion og generalisering.

Demografi og erhverv fokuserer på undersøgelser af befolknings- og erhvervsstrukturerne og deres betydning for levevilkår.

Jordkloden og dens klima omhandler undersøgelser af faktorer og fænomener, der er afgørende for Jordens vejr og klima, og hvilken betydning det har for levegrundlaget.

Globalisering fokuserer på undersøgelser til at belyse globale mønstre, sammenhænge og relationer.

Naturgrundlag og levevilkår omhandler undersøgelser af sammenhænge mellem naturgrundlag, produktion og levevilkår.

Modellering

Kompetenceområdet modellering består af fem færdigheds- og vidensområder:

Modellering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på, at eleverne kritisk kan udvælge modeller og selv kan udvikle modeller til forklaring af naturfaglige forhold.

Demografi og erhverv fokuserer på modeller til forklaring af befolknings- og erhvervsstrukturers betydning for levevilkår på lokalt og globalt plan.

Jordkloden og dens klima fokuserer på modeller til at eksemplificere det geologiske kredsløb og betydningen for folks levevilkår.

Globalisering fokuserer på modeller til forklaring af relationer mellem lande på globalt plan.

Naturgrundlag og levevilkår fokuserer på modeller til forklaring af landskaber, naturudnyttelse og bæredygtighed.

Perspektivering

Kompetenceområdet perspektivering omfatter fem færdigheds- og vidensområder:

Perspektivering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på at relatere forhold i omverdenen til den tilegnede naturfaglige viden, og hvordan naturfaglig viden er blevet til.

Demografi og erhverv fokuserer på befolknings- og erhvervsudvikling og bæredygtig udvikling.

Jordkloden og dens klima omhandler det geologiske kredsløb, råstofudvinding, vand og carbons kredsløb samt klimaændringer.

Globalisering omhandler multinationale virksomheder og den teknologiske udviklings påvirkning af levevilkår, globale konflikter og muligheder for udvikling af bæredygtige samfund.

Naturgrundlag og levevilkår fokuserer på udnyttelse af og konsekvenser for naturgrundlaget i forhold til de involveredes interesser.

Kommunikation

Færdigheds- og vidensmål i kompetenceområdet kommunikation er ens i naturfagene i udskolingen og omfatter fire færdigheds- og vidensområder:

Formidling fokuserer på egnede metoder til formidling og vurdering af naturfaglige forhold.

Argumentation fokuserer på formuleringen og vurderingen af naturfaglige begrundelser og påstande.

Ordkendskab fokuserer på brugen af fagsprog i arbejdet med og formidling af naturfagene.

Faglig læsning og skrivning fokuserer på tilegnelsen af naturfaglig viden gennem læsning og skrivning.

Undervisningsplan

Goplerne (4 til 7.klasse)

Indenfor faget “Naturfag+” i sidste del af Goplerperioden, undervises der tværfagligt i forskellige problemstillinger. Geografifagets særlige betydning for forståelsen af problemstillingerne tydeliggøres og geografispecifikke begreber som fx. klima, vejrfænomener, demografi indarbejdes i relevant kontekst.

Der benyttes IT portaler, egne produceret materialer og forskellige lærebogssystemer

Boblerne (8.klasse) - Ballonerne (9. klasse)

Igennem 8.-9. klasse kvalificeres kundskaberne erhvervet i Goplerne.

Der arbejdes målrettet med geografifagets kompetenceområder gennem naturvidenskabelige tværfaglige forløb. Emner der ikke dækkes gennem de tværfaglige forløb behandles separat i monofaglige lektioner.

De tværfaglige forløb varierer fra år til år, og relevante problemstillinger behandles med afsæt i den eksisterende virkelighed.

Eksempler på hvordan geografifagets kompetenceområder er blevet behandlet:

Med afsæt i problemstilling omkring Danmarks kulturlandskab.

Undersøgelseskompetence:

Der foretages geografisk undersøgelse af jordtyper. Istidens betydningen for jordtyper i hhv. Jylland og Sjælland behandles.

Modelleringskompetence:

Eleverne anvender geodata vedr. jordbundstyper og nedbørsmængder. Modellers mangler og entydighed diskuteres.

Kommunikationskompetence:

Fagbegreber som fx, geodætiske kort, og målestoksforhold indarbejdes i den relevante kontekst.

Perspektiveringskompetence:

Eleverne tager stilling til om Danmarks vej til at blive et landbrugsland kan sidestilles med Brasiliens udvikling, og om etablering af statslige etablering af naturskove er en erkendelse af problemstillingen