Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

En lang række af det obligatoriske emnes slut- og trinmål er en del af skolens konstruktion eller struktur. Det forklares i de følgende afsnit.

Skolens såkaldte retssystem (se mere på skolens hjemmeside) er både et trivselsværktøj og en konflikthåndteringsmetode.

Denne del af skolens måde at fungere på i det daglige arbejde i forbindelse med retsmøder peger f.eks. på følgende trinmål T3ÅB-6 og T3ÅB-7 (Trinmål efter 3 klasse – Årsager og Betydning). Eleverne får løst deres konflikter i dette system og lærer samtidig at håndtere og forstå konflikter

Skolens morgenmøder er et forum der afvikles hver dag. Her har elever og personale mulighed for at udveksle beskeder, aftaler om leg, observationspunkter (”Pas på mig i dag fordi jeg har sovet dårligt i nat”), aftaler om aktivitet (”der er rundbold i haven kl. 10.00”), beskeder vedr. undervisning og meget mere. Denne del af skolens grundstruktur peger f.eks. på T3HF-1, T3HF-2 og T3HF-3.

Trivsel, velvære, tilstand (krop som sind) bliver således til en del af det kollektive opmærksomhedsfelt; noget vi deler og taler åbent om.

Ved skolens skolemøder tages mere tunge eller mere tidskrævende emner op. Dette kan pege på eksempelvis T3VA-2. Ved skolemøderne (læs mere på skolens hjemmeside) aftales skolens generelle og specifikke regler (de levende regler, samspilsregler, sociale regler og aftaler - værdier). Samtidig kan de anvendes til at aftale sociale aktiviteter og reglerne herfor; eksempelvis hvordan holder vi fester og hvordan inviterer man inkluderende (T6ÅB-2).

Retssystem, morgenmøder og skolemøder har således et handlingsperspektiv der eksempelvis peger mod T6HF-1 til 3.

Ved klassens time (kaldet Sanne time) samtaler skolens trivselsmedarbejder og eleverne om stort set alle forhold vedr. social trivsel, kriminalitet, seksualitet, sundhed, sygdom mv. Disse timer afvikles til tider i samarbejde med skolen SSP medarbejder og sundhedsplejerske. Samtale-emnerne tilstræbes at være dagsaktuelle og relevante.

Her peges der eksempelvis på T6ÅB-1 til 5. SSP-konsulenten adresserer følgende emner: stoffer, kriminalitet, medier, sex og samtykke, orientering om lokalområdets udfordringer. Skolens trivselsmedarbejder har individuelle samtaler med alle elever om trivsel, hygiejne, faglig udvikling, venner osv. Denne medarbejders perspektiv er at elevernes konkrete oplevelser gøres generelle i skolens øvrige tilbud, således enhver snak inden for emne-områdes opleves relevant og vedkommende.

Udeskole:

eleverne har på mellemtrinnet udeskole. I denne aktivitet er der fokus på sundhed, mad, krop og natur. Indskolings-eleverne har et nyttehave-projekt der dækker de samme emner.

Udvalg: skolens personale og eleverne kan efter afgørelse på et skolemøde nedsætte udvalg der eksempelvis handler om skolens, gårdens og havens indretning og funktioner.

Skolens pædagoger og lærere arbejder med eleverne i deres konkrete kontekst; det vil sige at indholdet i dette obligatoriske emne er en del af skolens hverdag. Emnerne (trin- og slutmål) er således ”levende” i hverdag individuelt, gruppemæssigt og generelt (skole-samfund).

Skolens pædagoger arbejder konkret med eleverne omkring hygiejne; en konkret handling eller hændelse gøres generel enten i en gruppering eller på et morgenmøde. Hvis det kræves, kan det gøres til en regel på et skolemøde (demokratisk beslutning). Personale og elever spiser sammen; denne fælles aktivitet kan (hvis det falder naturligt) gøres til en konkret snak om sund mad og drikke.

Ved skolehjemsamtaler tales der om sundhed, hygiejne, trivsel og følelser i et individperspektiv.

Konkrete undervisningsforløb

På Næstved Fri Skole arbejder vi med seksualundervisning i uge 6, med udgangspunkt i undervisningsmateriale fra Sex & Samfund.

Se desuden de specifikke aktiviteter på de forskellige trin længere ned i dokumentet!

Teambuilding-forløb på over 3 uger i foråret har fokus på gruppeprocesser, samarbejde og friluftslivsaktiviteter i naturen. Forløbet bygger på teorier fra bøgerne "Friluftsliv, Natur, Samfund, Pædagogik" af Peter Bentsen m.fl. og "Perspektiv på friluftslivets pædagogik" af Bjørn Tordsson.

Temaer og aktiviteter

“Bamse Jagt”** (gør det du er bedst til), Kroppelop (-T3ÅB-1), “Mig og min Krop”, MAT i salen, Tanke huset (T9ÅB-5), Sanseforløb i timeforløb (T3ÅB-4), “Pige- og Drengesnak” (Om krop og seksualitet - T6ÅB-3), Heltetræning

Faglige emner (tilknytning til konkrete fag)

Biologi – Samfundsfag (Klima – ex. T9ÅB-2 og T9VA-1 til 3), Idræt (Krop og sundhed generelt - T6ÅB-1), Dansk og Engelsk.

Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab mellemtrinnet.

Udover den generelle måde hvorpå vi håndterer elevernes udvikling her på skolen kan nævnes flg. konkrete tiltag som knytter sig til Fælles mål (FM) for faget:

Mellemtrin (slutning): i samfundsfag er der temaer omkring kønsroller, livsstil, levevilkår og rettigheder (normer /rettigheder). Taget op ifb. med mediers/reklamers påvirkning af unge. Hvordan er det for børn i andre lande, børnearbejde og menneskerettigheder. FN’s Børnekonvention bliver behandlet.

I faget kropsbevidsthed arbejdes der med kroppen som organisme og som individuelt center for vores person.

I Drenge-engelsk tilrettelægges undervisningen efter det at være dreng på mellemtrinnet.

I fagene E-sport, Naturfag, Fix-it italesættes lige mulighed for deltagelse på tværs af kønnene.

I “Palleby* og Bamsejagten** tages der hensyn til vegetarer. Samtaler og diskussioner omkring betydning af vegetabilske/ animalske fødevarer fremkommer naturligt.

**”Bamse Jagten”: er et forløb hvor der fokuseres på børnenes talenter eller på deres ønske om dygtiggørelse. Bamserne er et belønningssystem.

*Palleby: børnene har skabt en mini-by af paller i skolens have. Byen afspejler virkeligheden i en rigtig by. Børnene udsættes for benspænd indenfor klima, sundhed, kriminalitet mv. som de i fællesskab skal løse.

Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab 0. - 3. klasse

I dagligdagen snakker vi med børnene om:

Sengetider, Hvor meget søvn det anbefales at børn sover, Hvad de laver inden de skal sove; få læst en bog, ligge med skærm, læse en bog, høre musik etc.).

Vi snakker om mad og kost. Vi har flere vegetarer i gruppen, så vi snakker om forskellige valg ifht. mad

Venskaber: Oftest kontekstbaseret når situationer opstår
Grænser: Oftest kontekstbaseret når situationer opstår
Familieforhold og de mange familiekonstellationer der findes.

I uge 6 arbejder vi med Kroppelop. Her dækker vi emnerne: www.kroppelop.dk - Kroppen, Rettigheder, Grænser og Familie. På nettet: Emne om Sanserne.

Net-henvisninger:

Vi har arbejder med de mange sanser. Vi har set videoklip. Vi har set en kort dokumentar. Vi har brugt vores kroppe. Vi har besøgt Experimentarium og leget og testet vores sanser.

Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab 4 - 7. klasse pigerne

Undervisningen tager udgangspunkt i pigernes egne ønsker for, hvad de gerne vil tale om/få viden om: Samlet set har de valgt følgende emner: Pubertet, Kropsbehåring, Køn - er jeg i det rigtige køn?, Forældre, Menstruation, Venskaber, Sex og den første gang, Sociale medier, Forventninger til dem, Prævention I undervisningen samtaler vi og følger samtalen der hvor den fører hen. Derudover understøttes samtalen med videoklip, små film om berørte emner, tekster og hands on - eleverne får tamponer, kondomer, bind, skrabere, intimsæbe etc mellem fingrene.

Derudover skal vi arbejde med kroppens anatomi, hvor fokus vil være på hvordan krop, kropsglæde og kropsbevidsthed kan påvirke børns selvopfattelse, identitetsudvikling og fællesskaber.

måde beskæftiger jer emner i undervisningen (forløb, tema, aktivitet, emne)som eksempelvis kønsroller, klimakrise, familieforhold, seksualitet, trivsel, sygdomme (fysiske som psykiske), hygiejne, boligforhold, økonomi, lighed, kærlighed. følelser, venner, kønsidentitet, sundhedspolitik, mediers påvirkning (krop, sex mv.), så send det til mig; Overskrift + meget kort beskrivelse (en linie).

Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab udskolingen

Engelsk i udskolingen:

Klimakrise, demokrati: UN Sustainable Development Goals
Klima-strejke, Civil disobedience
Familieforhold, mediers påvirkning: Sharenting (forældre der deler på nettet), følelser, venner, kønsidentitet, trivsel, familieforhold, m.m.
Book about me, en bog om sig selv hvor de reflekterer over f.eks. hvad er en god ven, har jeg en fri vilje, hvad er min yndlingsting, gode og dårlige minder, fremtiden o.s.v.
Kønsidentitet: Gender stereotypes og breaking gender norms (Katy Perry, Curb your enthusiasm, m.m.), biology versus culture).
Sygdomme, familieforhold, lighed, venlighed, tolerance o.s.v.: Læsning af bogen Wonder (og filmen)

Sundhedspolitik, følelser, døden: Aktiv dødshjælp, familie, kønsidentitet, alderdom: Heavy metal Granny, how a holocaust survivor became a heavy metal performer.
Medier, følelser, kønsidentitet, med meget mere: Generation Z emne
Kærlighed, følelser, kønsidentitet, normer, lighed m.m.: Emnet Human Nature, bl.a. biology of love, who am I, what is love?, norms...
Mediers påvirkning: Nyhedsuge (hvor vi ser forskellige typer nyheder hver dag), Howard Zinn.
Lighed, kønsidentitet, etnisk identitet, m.m.: Black and white gennem tiden i USA, Women and Women's rights, civil disobedience, kærlighed, følelser, venskab, familieforhold: Romeo og Julie

Afsluttende bemærkninger

Indholdet i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab som obligatorisk emne er således adresseret på Næstved Fri Skole ved skolens måde, at organisere skoledagen for børnene på, ved de strukturelle tiltag såsom morgenmøder, retsmøder, Sanne timer, skolemøder, udvalg mv. Dernæst behandles emnerne løbende i hverdagen indenfor en bevidst og italesat professionel ramme af alle ansatte. En del af indholdet kan selvfølgelig også spores i aktiviteter, temaer og konkrete undervisningsforløb – og i uge 6.

Derudover behandler skolens trivselsmedarbejder alle disse emner i individuelle forløb med hver enkelt elev.: trivsel, sundhed, krop, hygiejne. Alle skolens medarbejdere beskæftiger sig med dette emne i undervisningen og i hverdagen.

Fra Fælles Mål - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin (S9)

Årsager og betydning (ÅB)

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

S9ÅB-1• redegøre for sammenhænge mellem udvikling af livsstil og adfærd i forhold til fx økonomi, erhverv og boligområder

S9ÅB-2• gøre rede for sammenhængen mellem lokale og globale forholds betydning for sundhed, herunder trafik, sociale netværk og klimaændringer

S9ÅB-3• beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet

S9ÅB-4• forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner

S9ÅB-5• gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv.

Visioner og alternativer (VA)

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

S9VA-1• diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver

S9VA-2• opstille faktorer, som understøtter et godt socialt netværk og social kapital

S9VA-3• opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed

S9VA-4• opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden.

Handling og forandring (HF)

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

S9HF-1• bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik

S9HF-2• opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, fx et sundt fritidsliv og sociale netværk

S9HF-3• udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab

S9HF-4• diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås

S9HF-5• gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen

S9HF-6• analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet

S9HF-7• diskutere forbrug som handlemulighed i forhold til miljø, klima og sundhed

S9HF-8• opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden.

Trinmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 3. klassetrin (T3)

Årsager og betydning (ÅB)

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

T3ÅB-1• give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne:

Emnet: Kroppelop (hjemmeside med undervisningsmaterialer); Udeskole med fokus på bevægelse og madlavning, Heltetræning (købt forløb – se forløb), Hygiejne tages op til hverdag og i forbindelse med eksempelvis børneorm eller lus.

T3ÅB-2• fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, velvære og sund mad.

Kontekstbaseret undervisning. Klassens time med fokus på konflikthåndtering, venskaber, hensigtsmæssig social adfærd. Gå, stå, Slå…

T3ÅB-3• fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed.

Eksempel:Kroppelop

T3ÅB-4• lytte til egen krop og dens reaktioner.

Sanseforløb i timeland, Sanne timer om ex. kropssprog

T3ÅB-5• fortælle om drenge- og pigeroller

Klassens time – Sanne time – Pige- drengesnak

T3ÅB-6• fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser.

Morgenmøde, skolemøde, retsmøde

T3ÅB-7• fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det.

Morgenmøde, skolemøde, retsmøde

Visioner og alternativer (VA)

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

T3VA-1 • samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer

Morgenmøde, skolemøde, retsmøde, Sanne time

T3VA-2• opstille ideer til en sund klasse og en sund skole

Vi spiser sammen (personale og elever), bål-mad, skolemøde (debat)

Handling og forandring (HF)

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

T3HF-1• opstille ideer til et godt socialt miljø i klassen

Klassens time, Sanne time, morgenmøder og skolemøder

T3HF-2• beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen

Klassens time, Sanne time

T3HF-3• drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp.

Klassens time, Sanne time, morgenmøder, retsmøder og skolemøder

Trinmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 6. klassetrin (T6)

Årsager og betydning (ÅB)

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

T6ÅB-1• beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet

Skolens struktur, Mat i salen, Idræt, “Bamse Jagt#, Naturskole med June (udeskole).

T6ÅB-2• have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed

Klassens time - Sanne time – Udvalgs arbejde

T6ÅB-3• kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten

Pigesnak, Drengesnak

T6ÅB-4• diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø

Klassens time, Sanne time (trivselsmedarbejder)

T6ÅB-5• aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner.

Sanne time (følelser og kropssprog)

Visioner og alternativer (VA)

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

T6VA-1• sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer

Samfundsfag

T6VA-2• vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk

T6VA-3• opstille forslag til en sund familie og et sundere lokalsamfund.

Handling og forandring (HF)

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

T6HF-1• gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen

Morgenmøde, skolemøde, udvalg

T6HF-2• beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx mobning eller sikker skolevej

Skolemødet

T6HF-3• kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre

T6HF-4• fortælle om de mest udbredte kønssygdomme

Pigesnak og Drengesnak

Trinmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin (T9)

Årsager og betydning (ÅB)

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

T9ÅB-1• redegøre for levevilkårenes betydning for udvikling af livsstil og adfærd, fx økonomi, erhverv og boligområdets sociale kapital

T9ÅB-2• gøre rede for sammenhængen mellem lokale og globale forholds betydning for sundhed, herunder trafik, sociale netværk og klimaændringer

T9ÅB-3• beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet

T9ÅB-4• forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner

T9ÅB-5• gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv Sanne time: Tanke Huset

Visioner og alternativer (VA)

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

T9VA-1• diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver

T9VA-2• opstille faktorer, som understøtter et godt socialt netværk og social kapital

T9VA-3• opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed • opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden.

Handling og forandring (HF)

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

T9HF-1• bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik

Skolemøde

T9HF-2• opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, fx et sundt fritidsliv og sociale netværk

T9HF-3• udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab

T9HF-4• diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås

T9HF-5• gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen

T9HF-6• analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning indenfor sundhedsområdet

T9HF-7• diskutere forbrug som handlemulighed i forhold til miljø, klima og sundhed

T9HF-8• opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab​​

Udeskole:

Konkrete undervisningsforløb

Temaer og aktiviteter

Faglige emner (tilknytning til konkrete fag)

Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab mellemtrinnet.

Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab 0. - 3. klasse​

Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab 4 - 7. klasse pigerne

Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab udskolingen​

Afsluttende bemærkninger

Fra Fælles Mål - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab 0. - 3. klasse

Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab udskolingen