Undervisningsplan for Historie

Eleverne skal i historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie.

Stk. 2. Eleverne skal arbejde analytisk og vurderende med historiske sammenhænge og problemstillinger for at udbygge deres forståelse af menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring.

Stk. 3. Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund.

Kompetencemål

Efter 4.klasse - Efter Timeland

Kronologi og sammenhæng

​Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.

Kildearbejde

​Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden.

Historiebrug

Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie.

Efter 6/7.klasse - Efter Goplerne

Kronologi og sammenhæng

​Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder.

Kildearbejde

​Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden.

Historiebrug

Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.

Efter 9.klasse - Efter Ballonerne

Kronologi og sammenhæng

​Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.

Kildearbejde

Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.

Historiebrug

Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

Udviklingen i undervisningen

Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger:

Indskolingen (Timeland 2. til 3. klasse)

I indskolingsfasen foregår historieundervisningen som en del af de faste timer i samarbejde med danskfaget. Der er fokus på at lære at lytte og huske historiske fakta. I undervisningen veksles der mellem historier, filmklip, tekster og opgaver. Udgangspunktet for undervisningen er Gyldendals fagportal til historie.

Mellemtrinnet (Goplerne 4 til 7. klasse)

Undervisningen foregår på mellemtrinnet i to niveauer, hvor det ene niveau er koncentreret omkring historie som fortællefag.

Der fortælles og samtales om de forskellige historiske perioder. Herunder arbejdes med overblik bl.a. henvisning til en historisk tidslinje. På det andet niveau arbejdes med historie som fordybelsesfag.

Arbejdsformen er både individuel og gruppebaseret. Der arbejdes med notatteknik, informationssøgning, fremlæggelse og opgaveskrivning.

Udskolingen (Boblerne og Ballonerne 8 til 9. klasse)

I udskolingen er der fokus på perspektiveringen af de forskellige historiske begivenheder, personligheder og sammenhænge. Kildekritik indgår i forbindelse med læsning af historiske tekster. Historie er fortrinsvis et mundtligt fag.​

Undervisningsplan

Timeland (2-3.klasse)

Kronologi og sammenhæng

Eleverne kan placere elementer fra historien tidsmæssigt i forhold til hinanden.

Eleverne opnår en forståelse for sammenhænge mellem tid og rum

Eleverne kan sammenligne familiemønstre før og nu

Eleverne kan sammenligne levevilkår og produktionsformer før og nu. Eleverne opnår kendskab til samfundslivet før og nu. 

Kildearbejde

​Eleverne øver sig i at bruge historiske spor til at opnå en forståelse af sammenhæng mellem fortid og nutid.

Eleverne kan identificere forskellige kilder og kan kigge kritisk på dem. 

Historiebrug

​Eleverne kan fortælle om hvordan historien påvirker mennesker

Eleverne får en forståelse af centrale faglige begreber.

Teksters formål og struktur: Eleverne udvikler deres evne til at afkode og forstå faglige tekster.

Eleverne kan identificere forskellige typer af historiske fortællinger.

Eleverne har viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i historien.

Eleverne forstår sig selv som historieskabte og medskabere af historie. (Corona)

Statistik og sandsynlighed

Eleverne har viden om tabeller og enkle diagrammer

Eleverne har viden om enkle metoder til at indsamle, ordne og beskrive enkle data.

Eleverne kan gennemføre statistiske undersøgelser med enkle data. 

Goplerne (4-7.klasse)

Kronologi, brud og kontinuitet: Eleverne kender betegnelser og kendetegn ved historiske perioder.

Principper for overblik: Eleverne opnår grundlag for at inddele historien kronologisk.

Det lokale, regionale og globale: Eleverne opnår forståelse for omverdenens indflydelse på danske forhold.

Historiske problemstillinger: Eleverne kan formulere enkle historiske problemstillinger.

Kildeanalyse: Eleverne kan anvende kildekritiske begreber i analyse af forskellige kilder.

Faglige begreber: Eleverne kan bruge faglige begreber til at gøre rede for indholdet af kilder.

Teksters formål og struktur: Eleverne kan vælge og anvende læsestrategier i afkodning og tolkning af forskellige kilder.

Historiske scenarier: Eleverne opnår en forståelse for forløb i historien gennem praktiske erfaringer med historiske scenarier og kan forholde sig til historiske scenariers egnethed.

Konstruktion og brug af historiske fortællinger: Eleverne kan begynde at forholde sig til samspillet mellem fortolkninger af fortiden og forståelser af nutiden.

Historisk bevidsthed: Elevernes forståelse, for hvordan historie bruges som afsæt for deres refleksion over deres samtid og handlemuligheder, styrkes.

Undervisningen foregår både som klasseundervisning samt tværfagligt. Der undervises efter egne materialer, med støtte i forskellige bogsystemer og IT portaler.

I faget Natur og teknologi diskuteres historiens indvirkning på naturlandskabet. I “Palleby” tages der afsæt i historiske begivenheder, som har indvirkning på dagens samfund og problemstillinger.

Faget i udskolingen (8. - 9. klasse)

Eleverne skal arbejde analytisk og vurderende med historiske sammenhænge og problemstillinger for at udbygge deres forståelse af menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring.

Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund.

Der lægges vi vægt på, at eleverne oplever, at de selv er en del af historien, således at de indser:

at deres levevilkår og omgivende kultur bygger på begivenheder, som er sket forud for deres liv, og

at de kan være med til at påvirke nutidens begivenheder og dermed fremtidens historie.

I udskolingen lægges der vægt på, at historie og dansk følges ad. Så undervisningen i historie understøtter elevernes: Sproglige udvikling, ordkendskab, teksters formål og struktur.

I denne forbindelse bringes elevernes demokratiske dannelse også i spil, da der arbejdes meget med forskellige gruppers vilkår og rettigheder gennem historien.

I samspillet med dansk tages nutidige vilkår og rettigheder op fx i arbejdet med analyse af pressefotos, kunstbilleder eller tekster, der afspejler menneskerettigheder, politiske holdninger eller kønsforskelle.

Ballonerne (9. klasse) - Gældende for Goplerne og Balloner.

Kronologi, brud og kontinuitet: Elevernes indsigt i historiske sammenhænge styrkes.

Principper for overblik: Eleverne opnår grundlag for at anvende absolut kronologi til at inddele historien.

Det lokale, regionale og globale: Eleverne kan diskutere omverdenens indflydelse på danske forhold politisk, kulturelt, økonomisk og socialt, samt dansk påvirkning af tilsvarende forhold i omverdenen.

Historiske problemstillinger og løsningsforslag: Eleverne udarbejder problemstillinger og udvælger kilder til belysning heraf.

Kildeanalyse: Eleverne kan anvende og udvikle deres faglige og metodiske forudsætninger for at vælge, bruge og vurdere forskellige kilder.

Faglige begreber: Eleverne kan anvende faglige og relevante før-faglige begreber i diskussion af historiske emner og problemstillinger.

Teksters formål og struktur: Eleverne kan vælge og anvende hensigtsmæssige læsestrategier i afkodning og tolkning af kilder samt formidle tolkninger i skrift og tale.

Historiske scenarier: Eleverne kommer til erkendelser omkring forløb i historien ved at indgå i historiske scenarier.

Konstruktion og brug af historiske fortællinger: Eleverne kan undersøge historiske fortællinger og redegøre for ophavssituationens betydning for brug og funktion af fortællingerne.

Historisk bevidsthed: Eleverne får en forståelse for, at deres livsvilkår og samfund er formet af historiske udviklingsprocesser, og elevernes forudsætninger for refleksion over deres samtid og handlemuligheder styrkes fortsat.​

I udskolingen Boblerne (8. kl.) og Ballonerne (9. kl.) Arbejdes med ​følgende emner/temaer:

Emne/tema: Danskhed

Problemstillinger/fokuspunkter​:

Hvad vil det sige at være dansk - før og nu? Hvordan kommer danskhed til udtryk?

Andre udtryksformer, besøg og kilder:

Besøg på Christiansborg http://videnskab.dk/kultur-samfund/danskhed-er-en-moderne-opfindelsehttps://www.danmarkskanon.dk/

Jens Aage Poulsen “Hit Med Historien 9 kl.”, s.19-4

Emne/tema: 1800-tallets første halvdel

Problemstillinger/fokuspunkter​:

Danmarks rolle i Napoleonskrigene, Enevælde, statsbankerotten og kunstens opblomstring. Herunder “Guldalderen” og “Romantikken”

Andre udtryksformer, besøg og kilder:

https://historie.gyldendal.dk/forloeb/guldalderen/kapitler/02-introduktion

Jens Aage Poulsen “Hit Med Historien 8 kl.”, s.69-94

Emne/tema: 1800-tallets anden halvdel.

Problemstillinger/fokuspunkter​:

Demokratiseringen, hvordan blev Grundloven til, og hvordan blev demokratiet indrettet i Danmark? optakten til krigen i 1864, og konsekvenserne heraf.

Andre udtryksformer, besøg og kilder:

Grundloven: http://grundloven.dk/ Klip: http://www.ft.dk/Demokrti/Grundloven.aspx

Folketinget: Klip: http://www.ft.dk/Demokrati/Folketinget/Aarets_gang_i_Folketinget.aspx

Jens Aage Poulsen “Hit Med Historien 8 kl.”, s. 95-101

Besøg i Folketinget.

Emne/tema: Den kolde krig

Problemstillinger/fokuspunkter​:

USA og Sovjetunionens interesser efter Anden Verdenskrig, Europa og Tysklands deling. Afslutningen på den kolde krig.

Andre udtryksformer, besøg og kilder:

Klip: Reagans tale ved Berlinmuren m.fl. https://www.youtube.com/watch?v=WjWDrTXMgF8

Jens Aage Poulsen “Hit Med Historien 8 kl.”, s. 121-143

Besøg, og rundvisning, på Stevnsfortet

Emne/tema: Korstogene og de store religioner

Problemstillinger/fokuspunkter​:

Kampen og konflikterne mellem de store verdensreligioner før og nu.

Andre udtryksformer, besøg og kilder:

Film: “Arn - Tempelridderen” af Peter Flinth

“Israel og Palæstina - et historisk rids” af Folkekirkelige skoletjenester

Jens Aage Poulsen “Hit Med Historien 8 kl.” s. 103-11

Emne/tema: Frihed og lighed

Problemstillinger/fokuspunkter​:

Udviklingen af Menneskerettigheder og lige muligheder for alle 

Andre udtryksformer, besøg og kilder:

https://samfundsfag.gyldendal.dk/forloeb/en-fri-og-lige-verden

http://www.ohchr.org/EN/UDHR/Documents/UDHR_Translations/dns.pdf Verdenserklæringen om menneskerettighederne

Jens Aage Poulsen “Hit Med Historien 9 kl.” s. 54-8

Emne/tema: Første- og Anden Verdenskrig. Jødeforfølgelsen

Problemstillinger/fokuspunkter​:

Hvordan var sammenhængen mellem de to verdenskrige? Tysklands aggression overfor dets nabolande. Holocaust. 

Andre udtryksformer, besøg og kilder:

https://historie.gyldendal.dk/forloeb/1-og-2-verdenskrig

https://www.youtube.com/watch?v=QWpWMqy-7Xo Frihedsbudskabet

Jens Aage Poulsen “Hit Med Historien 9 kl.” s. 86-117

Hitlers vej til magten

https://www.dr.dk/drtv/episode/hitlers-vej-til-magten_160031

Emne/tema: Industrialiseringen og arbejder- bevægelsen

Problemstillinger/fokuspunkter​:

Hvad industrialiseringen betød for verden og det danske samfund politisk, kulturelt, økonomisk og socialt. ​

Andre udtryksformer, besøg og kilder:

http://historienet.dk/tidslinje/historisk-tidslinje-industrialiseringen
http://filmcentralen.dk/grundskolen/film?field_topics=%22Industrialisering%

En skole med demokratiske processer, og opmærksomhed på særlige behov hos den enkelte elev

Åbningstider og anden kontakt

Kontor ringetider

Mandag: 8.15 – 14.30

Tirsdag:  8.15 – 14.30

Onsdag:  8.15 – 11.30

​Torsdag: 8.15 – 14.30

Fredag:    8.15 – 12.00

Skolens åbningstider:

Mandag til torsdag:

7:30 - 16:30

Fredag: 7:30 til 15:30

Næstved Fri Skole

Havrebjergvej 3

4700 Næstved

Rislev, Danmark - rutevejledning

Tlf.: 55 70 10 54

E-mail: kontor@naestvedfriskole.dk

​​CVR: 20995785