Fysik-Kemi

Formål​

Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fysik og kemi – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt vigtige anvendelser af fysik og kemi.

Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorie og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Kompetencemål

​Efter 9. klasse - Efter Ballonerne

Undersøgelse:

 Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi.

Modellering:

​Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. 

Perspektivering:

Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Kommunikation:

Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi

Udviklingen i undervisningen​

Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger:

Naturfagene geografi, biologi og fysik/kemi introduceres som fag allerede i indskolingsfasen, dels som en del af den faste undervisning, hvor eleverne gøres fortrolige med fagenes begreber og arbejdsmetoder, dels som tilvalg hvor eleverne har mulighed for at forfølge deres interesseområder. Vi har valgt ikke at kalde faget natur- og teknik som i den almindelige skole, da vi har erfaret, at eleverne er mere trygge ved at forholde sig til indholdet i naturfagene, når de allerede fra starten introduceres til de tre delområder.

Der arbejdes meget konkret med fagene:

i lokalområdet, med eksperimenter osv., så eleverne får konkrete fysiske oplevelser at knytte deres undren og faglige teorier på. Haven på Næstved fri økologisk havebiotop med lysthus, drivhus og flersædskifte.

Denne og skolens øvrige have og omgivelser inspirerer og tilgodeser, at skolens elever kan få konkrete oplevelser af biologisk art sammen med deres lærere. På mellemtrinnet tilbydes fagene i flere niveauer dels som målrettede værktøjsfag nomener kategorierne informationssøgning, opgaveskrivning, fremlæggelse. I tilrettelæggelsen skeles til slutmålene for fagene

I udskolingen arbejdes mod at skabe overblik inden for hvert af fagene. Der skrives rapporter i biologi og fysik/kemi

Undervisningsplan

Undervisningen i Fysik-Kemi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

Stof og stofkredsløb Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes undersøgelser af grundstoffer og enkle kemiske forbindelser i forhold til deres egenskaber. I undervisningen kan eleverne undersøge reaktioner mellem stofferne og derved lære om kemiske bindinger. Ud fra princippet om stofbevarelse og stofomdannelse kan undervisningen tilrettelægges, så eleverne analyserer kemiske reaktioner, fx i dele af stofkredsløb.

Partikler, bølger og stråling Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes undersøgelser af lyd, lys og farver for at lære om bølgetyper og lyd- og lysfænomener. Gennem undersøgelser i undervisningen lærer eleverne om forskellige elektromagnetiske strålingstyper og deres placering i det elektromagnetiske spektrum, og de kan arbejde med at undersøge stråling fra atomets kerne og elektronsystem.

Energiomsætning Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes undersøgelser af forskellige energiformer og energiomsætning i naturen og i samfundet ud fra princippet om energibevarelse. I undervisningen kan eleverne undersøge fotosyntese, respiration og forbrænding. Undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne tager udgangspunkt i forskellige undersøgelser af og sammenhænge mellem magnetisme og elektricitet. Undersøgelserne skal give eleverne mulighed for at lære om fossile og vedvarende energikilder og om forskellige former for energiforsyning samt transport og lagring af energi.

Jorden og Universet Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes undersøgelser af sammenhænge mellem kraft, masse og bevægelse. I undervisningen lærer eleverne at håndtere forskelligt måleudstyr, fx for at sammenligne egne resultater med andres data i forbindelse med vejr og klimamålinger, og eleverne kan i undervisningen fx gennemføre undersøgelser af ressourceforbrug og ressourcernes kredsløb på Jorden i lyset af bæredygtig udvikling.

Produktion og teknologi Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes undersøgelser af produktionsformer og -metoder, og i undervisningen arbejder eleverne med nogle af de kemiske processer og teknologier, der forekommer og anvendes på forskellige produktionsanlæg. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne får mulighed for at eksperimentere med digital styring af forskellige teknologier, fx gennem simpel programmering. Undervisningen har desuden fokus på, at eleverne kan anvende deres viden om de råstoffer og produkter, som produceres eller raffineres på anlæggene, til at designe og gennemføre undersøgelser.

Arbejdsmåder og tankegange

I fysik/kemi arbejder eleverne problembaseret med det formål at styrke deres oplevelse af naturvidenskabens arbejdsformer og understøtte deres motivation for faget. De arbejder tillige problembaseret i fællesfaglige undervisningsforløb, hvilket understøtter deres oplevelse af sammenhænge mellem de naturfaglige fag. Ved at arbejde problembaseret videreudvikles elevernes naturfaglige kompetence i særlig grad, fordi problembaserede undervisningsforløb sætter eleverne i komplekse situationer, der kræver, at de selv er med til at bestemme dele af indholdet og processerne i undervisningen. De komplekse situationer vil ofte kræve en tilgang med flere naturfaglige indgangsvinkler, og med de problembaserede undervisningsforløb bibringes undervisningen potentiale til at udvikle fagformålenes og folkeskolens formåls centrale og fagoverskridende dimensioner: demokratisk dannelse, ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi. Gennem den problembaserede undervisning udvikles elevernes muligheder for at tage stilling og at handle lokalt, kommunalt, regionalt og globalt.​

Undervisningsplan

Goplerne (4 til 7.klasse)

Indenfor faget “Naturfag+” i sidste del af Goplerperioden, undervises der tværfagligt i forskellige problemstillinger. Fysik-Kemi fagets særlige betydning for forståelsen af problemstillingerne tydeliggøres Fysik-Kemi specifikke begreber som fx. Grundstoffer, Kemiske forbindelser, tyngdekraft, SI-enheder mm. indarbejdes

Der benyttes IT portaler, egne produceret materialer og forskellige lærebogssystemer

Boblerne (8.klasse) - Ballonerne (9.klasse)

Igennem 8.-9. klasse kvalificeres kundskaberne erhvervet i Goplerne.

Der arbejdes målrettet med Fysik-Kemi fagets kompetenceområder gennem naturvidenskabelige tværfaglige forløb. Emner der ikke dækkes gennem de tværfaglige forløb behandles separat i monofaglige lektioner.

De tværfaglige forløb varierer fra år til år, og relevante problemstillinger behandles med afsæt i den eksisterende virkelighed.

Eksempler på hvordan Fysik Kemi fagets kompetenceområder er blevet behandlet:

Med afsæt i problemstilling omkring Danmarks kulturlandskab.

Undersøgelseskompetence:

Der foretages undersøgelse af opløselighed, salinitet, polaritet grundstof påvisning i NPK gødning mhp. understøttelse af forståelsen af de biologiske resultater.

Modelleringskompetence:

Eleverne arbejder med det periodiske system, oktetreglen og atom byggesæt mangler og entydighed diskuteres.

Kommunikationskompetence:

Fagbegreber som fx, ionforbindelser, valens, grupper/Perioder mm. indarbejdes i den relevante kontekst.

Perspektiveringskompetence:

Eleverne tager stilling til af tilsætning af kemisk fremstillede produkter til landbruget og konsekvenser for naturen.

En skole med demokratiske processer, og opmærksomhed på særlige behov hos den enkelte elev

Åbningstider og anden kontakt

Kontor ringetider

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag:

8.15 – 14.30

Fredag: 8.15 – 12.00

Skolens åbningstider:

Mandag til torsdag:

7:30 - 16:30

Fredag: 7:30 til 15:30

Næstved Fri Skole

Havrebjergvej 3

4700 Næstved

Rislev, Danmark - rutevejledning

Tlf.: 55 70 10 54

E-mail: kontor@naestvedfriskole.dk

​​CVR: 20995785